The sad story of a young man being raped by a beautiful maid, the daughter of a farmer

 
I bondedatterens vold
 
Engang drog jeg mit ærinde af by
en bonde monne jeg gæste
bondens datter hun lånte mig hus
det var ikke for mit bedste
For jeg måtte ikke med roen sove

Jeg gik mig ud i bondens lo
jeg agted' at hvile mig der
bondens datter ville hos mig sove
Gud nåde mig for færd


Så drog jeg af min trøje fin
og af min kjortel rød
Gud ved hvor bange mit hjerte var
jeg gjorde det af stor nød

“Hus og herberg skal du få
dertil både øl og mad
gak du dig i stuen ind
vær lystig og gør dig glad”

"Og hør du fagren ungersvend
nu skal du gøre min vilje
eller jeg dig med min egen hånd
ved dit unge liv skal skille"

Så måtte jeg jomfruens vilje gøre
så både mine øjne de hvide
det er stor sorrig til elskov at tvinges
og end fast mere kvide

Hun drak mig til med kande og med krus
det måtte mig fuldvel du
dertil havde jeg hende aldrig troet
hun havde sligt falsk i hu

Den ene hånd hun havde i mit hår
den anden på sin kniv
"Ret nu skal du gøre viljen min
eller det skal gælde dit liv"

Nu råder jeg hver dannemand
og så hver ungersvend bold
I drage ikke ind at gæste der
hvor piger tager svende med vold
For jeg måtte ikke med roen sove