Because he don't want to be wet on the way to his wedding Tyge sends his friend Nilaus to tell the bride Sisselil, that he will not come before the rain stops. Nilaus instead marries the bride, which makes Tyge sad and afterwards joining a monestary

Tyge Hermansøn (Den ømskindede brudgom)


Og det var om en løverdag
det regned' under ø
og det var Tyge Hermansøn
skulle hente sin fæstemø
Jeg vil ride ud imod så væn en

De klædte dem i silke fin
og så i gyldent skrud
og så drog de til kirken hen
alt med den unge brud

Han trådte i herr Tyges sted
i kirken og på bænken
og så tog han den unge brud
såvel som brudeskænken


Og hør du Tyge Hermansøn
det måtte du vel vide
at ingen mø den svend er huld
som ej i regn tør ride

Den herre ud af vindvet så
de bække løb så stride
ej køber jeg så dyrt en mø
jeg rider mig til kvide

Og bruden stod for kirkens dør
alt som en rosensblomme
og hun bad dem til vandet se
om brugommen ej mon komme

Og det var onsdag næst derpå
da bækkene mon falde
da kom herr Tyge Hermansøn

med sine brud mænd alle


Var du en ærlig jomfrusvend
og havde haft mig kær
du havde brudt den bølge blå
alt med dit blanke sværd

Og hør du Nilaus Bendixøn
alt med de lange skanker
rid du i dag min brud imod
sig hende mine tanker

Da svared Nilaus Bendixøn
det nytter ej at bie
herr Tyge kommer ej i dag
de bække løb så stride

Han kom da til den bryllupsgård
og til det skønne gilde
da svared' da den unge brud:
Rid hjem, du kom for silde

Ja så vil jeg i kloster gå
og munk det vil jeg være
farvel min stolte Sisselil
I ser mig aldrig mere


Og det var Nilaus Bendixøn
han sagde ej ordene flere
og skal jeg ride for dig i dag
jeg gør for dig vel mere

Men er her intet bedre råd
så er jeg fluks til rede
herr har dertil mig sendt
jeg i hans sted skal træde

Og hør du stolte Sisselil
det er dog alt for meget
at ride så langt for ingenting
og stygt har du mig sveget

Men falder dog din vej forbi
når vandet er lavt i bækken
og har jeg oste flere end to
da får du en i sækken
Jeg vil ride ud imod så væn en